Kognitive evner er alle de færdigheder, der giver os mulighed for at lære om miljøet og skabe et billede af det i sindet. Takket være kognitive processer er vi i stand til at tilegne os viden og færdigheder og bruge dem i hverdagen; vi kan etablere relationer til mennesker og mærke følelser som kærlighed, glæde og frygt.
Hvad betyder kognitiv?
Ordet “kognitiv” kommer fra det latinske ord cognoscere, som betyder at vide, så det gælder alt, der har med viden at gøre. Den menneskelige art bruger ræsonnement til at forstå naturen omkring den, etablere relationer, opnå konklusioner, forudsige begivenheder og projektere teorier.
Til en vis grad har alle levende væsener en specifik kapacitet til erkendelse i bred forstand: at omsætte deres erfaringer til læring og dermed tilpasse sig bedre til deres omgivelser, ved at anvende visse former for hukommelse og informationsprivilegier til at gøre det.
Ingen andre arter har dog menneskets enorme kognitive kapacitet, som blandt meget andet har gjort det muligt for dem at studere selve kognitionen og identificere nærliggende begreber af betydning, såsom intelligens, perception, læring eller ræsonnement.
Psykologi er den disciplin, der bedst studerer menneskets kognitive processer i deres søgen efter at forstå og beskrive sindets funktion. Den er således interesseret i kognitive mekanismer eller metoder, den struktur, der tillader læring, og sammen med medicin de problemer, der kan opstå med alder eller sygdom omkring mental kapacitet.
Kognitiv process
Mentale eller kognitive processer er de mentale operationer, vi udfører for at opfatte, indkode, lagre og linke information. Denne information kan opnås gennem sanserne fra omverdenen eller formuleres autonomt i os selv.
Disse processer tjener det formål at tilpasse sig miljøet, hvilket kan lyde enkelt. Det er en meget kompleks dynamik, hvor vi ændrer vores adfærd, forudsiger fremtidige handlinger, formulerer hypoteser og teorier og opfylder vores tildelte formål.
Kognitive processer kan være af to typer:
Simpelt eller grundlæggende: Når de involverer minimumshandlinger af perception og tilbageholdelse af information, så vi kan behandle den og arbejde med den, det vil sige perception gennem sanserne, evnen til at fokusere opmærksomheden, hukommelsens grundlæggende aktiviteter og minimum behandling af sensorisk information.
Højere eller komplekse: Når de involverer et højt niveau af indsats og integration af individets mentale funktioner, som giver ham mulighed for at uddybe sin information ud fra den, der opfattes på høje niveauer af abstraktion eller dybde, hvilket ikke har noget at gøre med håndtering af komplekst indhold, men med kapaciteten for et helt intellektuelt liv. Vi henviser til tankedannelse, læring, logisk kapacitet, kreativitet og sprog.
Kognitiv læring
I den sansemotoriske periode afhænger erkendelsen af sanserne.
Kognitiv læring er, når information kommer ind i det mentale system, bearbejdes og udløser en reaktion. Ifølge teorien om kognitiv udvikling foreslået af schweizeren Jean Piaget (1896-1980), omfatter udviklingen af denne kapacitet, der finder sted gennem de første leveår, nødvendigvis følgende stadier:
Sensorimotorisk periode: Den begynder ved fødslen og slutter omkring to års alderen. Det består i at lære gennem sanserne og det indtryk, som de begivenheder, den enkelte oplever, efterlader hukommelsen. Efterhånden som barnet vokser og efterligner deres forældre, bevæger det sig fra en refleksiv eksistens af ren stimulus-respons til at demonstrere deres første adfærdsmønstre.
Præoperativ periode: Mellem to og syv år får børn evnen til at skabe symboler, hvorfor de nyder børns historier så meget. Dette er tæt forbundet med tilegnelsen af sprog, som giver dem mulighed for at “tage ind” verden gennem ord, selvom de stadig ikke kan udføre logiske operationer, da børn forstår verden fra deres egocentriske perspektiv.
Periode med konkrete handlinger: Perioden strækker sig fra otte til elleve år og præsenterer logikkens indtræden i individets sind, selvom det stadig er begrænset af konkrethed og umiddelbarhed. Det er sjældent, at unge mennesker kan organisere og klassificere deres viden, da deres tænkning er begrænset af, hvad de personligt kan opleve.
Periode med formelle operationer: Fra en alder af elleve til en alder af femten er den formelle tanke fuldt udviklet, hvilket gør det muligt for individet at opstille en hypotese om, hvad der kunne ske, teste dem og drage konklusioner. Derudover er det her, de unge begynder at udvikle en interesse for personlig identitet og menneskelige relationer.
Læs også: Hvad er Mentalisering og hvordan udvikles denne evne
Kognitiv funktionsnedsættelse
Kognitiv funktionsnedsættelse er et fald eller et progressivt fald i menneskelige kognitive funktioner. Det kan skyldes indre tilstande i kroppen, såsom aldersslitage, eller udseendet af psykiske sygdomme som Alzheimers eller demens.
Mange af disse tilstande er medfødte på grund af hver persons genetiske arv, mens andre kan være knyttet til effekten af livsstilsvaner på den menneskelige hjerne: kost, mængden af søvn, daglig mental aktivitet osv.
I de fleste tilfælde begynder kognitiv tilbagegang langsomt og progressivt efter alderen 45 og bliver tydelig 20 eller 30 år senere. Der er ingen passende medicinske behandlinger til at bremse eller vende kognitiv tilbagegang.helbred; takket være det kan vi bedre klare frustration eller tvetydigheden i de situationer, vi befinder os i.
Hvad er kognitive evner?
1. Auditiv bearbejdning
Dette er en af de kritiske kognitive evner. Svækket auditiv behandling gør det sværere at forstå auditive budskaber og lære at læse og forstå det der bliver læst. Hos mennesker med auditiv bearbejdningsmangel er de mest almindelige symptomer:
- Vanskeligheder med at lære at skrive og læse,
- Forkert udtale af ord,
- Nedsat lytteforståelse,
- Hurtigt at glemme, hvad du har hørt eller læst,
- Svært ved at lære modersmålet og fremmedsprog,
- Manglende evne til at bevare opmærksomheden, mens du lytter (bliver distraheret, mister tråden i det, der bliver sagt).
Derudover giver en person, der kæmper med ovenstående vanskeligheder, ofte indtryk af at være fraværende, fordi det kræver en stor indsats at følge med i beskederne. Det betyder, at auditive processeringsforstyrrelser kan forveksles med koncentrationssvigt.
2. Visuel bearbejdning
Denne evne er ansvarlig for at forstå og absorbere indhold, der kommer til os i visuel form. Det er lige så væsentligt som auditiv behandling. Forstyrret udvikling af disse to færdigheder hæmmer væsentligt muligheden for at udvikle de resterende evner. Et lavt niveau af visuel behandling kan angives ved:
- Vanskeligheder med hurtigt at genkende symboler knyttet til talelyde,
- Manglende evne til at kopiere billeder,
- Problemer med at forstå oplysninger indeholdt i fotos eller grafik,
- Begrænset kreativitet,
- Dårlig orientering i rummet,
- Forkert læsning af kort eller skilte,
- Manglende varsel om detaljer.
Børn med dårlig visuel behandling vil være tilbageholdende med at påtage sig opgaver relateret til det, såsom at løse gåder eller tegne. De kan også være mindre kreative, fordi fantasi er forbundet med at tænke i billeder. Da hjernen kan tilbageholde information tidligere behandlet, for eksempel gennem visuel eller auditiv behandling, vil vanskeligheder i disse områder også påvirke hukommelsesevnen negativt.
3. Koncentration
Koncentrationsproblemer er den mest almindelige type vanskeligheder, der rapporteres af mennesker. Dette skyldes, at tegnene på opmærksomhedsunderskud kan være meget lig dem, der ligger bag lave niveauer af andre kognitive evner. De er lettest forvirrede og har vanskeligheder med auditiv og visuel behandling og arbejdshukommelse. Når disse evner er dårligt udviklede, har personen ofte brug for noget at koncentrere sig om, fordi informationen ikke er blevet behandlet korrekt eller går tabt for hurtigt. Så hvordan kan koncentrationsunderskud manifestere sig? Oftest er disse:
- Vanskeligheder ved at fastholde opmærksomheden på én aktivitet (inklusive yndlingsaktiviteter, såsom computerspil eller andre foretrukne aktiviteter),
- At lave fejl og udelade detaljer selv i simple opgaver,
- At glemme alt om ansvar eller opgive dem, før du fuldfører dem,
- Ofte taber ting,
- Hurtigt træthed, mens du udfører mentale opgaver,
- Manglende evne til at “dele” opmærksomhed mellem to eller flere aktiviteter.
Mennesker, der har brug for hjælp til at koncentrere sig, udfører ofte opgaver unøjagtigt, springer visse elementer over eller nærmer sig dem uorganiseret. De kan ofte virke trætte og distraherede. Forældre beskriver adfærden hos børn med koncentrationssvigt som “slukker” eller “fraværende”.
4. Arbejdshukommelse
Arbejdshukommelse eller operationel hukommelse kan sammenlignes med vores sinds arbejdsbord. Denne tabel gemmer midlertidigt visse elementer (f.eks. information), som vi oprindeligt udvikler. Det enkleste eksempel på, hvordan arbejdshukommelsen fungerer, er for eksempel at tilføje et par cifre i hukommelsen eller midlertidigt huske et telefonnummer, indtil det indtastes på tastaturet. Jo bedre arbejdshukommelse (mere rummelig, med længere datalagringstid), jo mere indflydelsesrig er brugen af information, der i øjeblikket når os. Denne evne giver os mulighed for effektivt at finde vej i en situation, beregne og udføre andre operationer i hukommelsen, “skifte” mellem opgaver eller integrere ny information med det, vi allerede kender, og gemme det i langtidshukommelsen. Svækket arbejdshukommelse kan indikeres ved:
- Svært ved at huske navne, fornavne, nye ord,
- Svært ved at løse aktuelle problemer,
- Manglende overholdelse af gældende instruktioner,
- Problemer med at kombinere ny viden med allerede erhvervet viden,
- Manglende evne til at gøre to eller flere ting på samme tid,
- Glemmer information og fakta, der skete for et øjeblik siden,
- Forlænget beslutningstagningstid.
En person med nedsat arbejdshukommelse kan have behov for at få instruktioner gentaget mange gange og bliver ofte opfattet som en, der normalt ikke forstår noget. Det tager dem mere tid og kræfter at lære ny information end andre. De har brug for hjælp til at fokusere på flere aktiviteter samtidigt, fx at lytte til en lektion og tage noter samtidigt.
5. Langtidshukommelse
Vi kan opbevare information i vores sind i længere tid takket være langtidshukommelsen. Det er et uendeligt rummeligt lager af vores minder, oplevelser og færdigheder. Data, der oprindeligt analyseres af arbejdshukommelsen, vil, hvis de er tilstrækkeligt fastgjort, gå til langtidshukommelsen, og vi vil være i stand til at bruge dem efter en uge, en måned, et år eller endda mange år. Sammen med arbejdshukommelsen er langtidshukommelsen det primære værktøj til at lære og tilegne sig færdigheder. Her er, hvad der kan indikere underskud i sit område:
- Vanskeligheder med at optage mere betydelige mængder information, f.eks. til prøver eller eksamener,
- Behovet for at udføre væsentligt flere gentagelser af et givet materiale, end det er tilfældet for andre mennesker,
- Problemer med at genkalde information, der er nødvendig på et givet tidspunkt, f.eks. formler, navne eller fakta,
- Problemer med at genkalde tidligere begivenheder og oplevelser og fordreje fakta.
Har du eller dit barn brug for hjælp til at huske information om, hvad der skete i sidste uge, eller husker du ikke en opgave, du havde mulighed for at udføre for noget tid siden? Måske gentager du ofte sætningen “det er på spidsen af min tunge, men jeg kan ikke huske det”? Eller du kan ikke huske, hvor du kender nogle mennesker fra, eller du genkender dem ikke engang. Sådanne vanskeligheder er almindelige for mennesker, der kæmper med dårligt udviklet langtidshukommelse. Det lave niveau af visuel eller auditiv behandling blokerer også for funktionen af denne type hukommelse. Ubehandlet visuel og auditiv information har ingen mulighed for at nå langtidshukommelsen.
6. Logisk tænkning
Evnen til at tænke logisk er ansvarlig for at kombinere information fra forskellige felter og kilder, drage konklusioner, opfatte årsager og forudsige konsekvenser, planlægge, træffe bevidste beslutninger eller følge mønstre. Det giver dig mulighed for at løse helt nye problemer ved hjælp af hidtil ukendte procedurer. Hvordan viser et lavt niveau af logisk tænkning sig oftest? Her er nogle eksempler:
- Manglende evne til at anvende erhvervet viden i praksis,
- Modvilje mod forandring, nye situationer og udfordringer,
- Problemer med at løse matematiske problemer,
- Kaotiske udtalelser og handlinger,
- Vanskeligheder med at planlægge daglige opgaver eller efterfølgende trin for at nå et fastsat mål,
- Problemer med at prioritere,
- Dårligt udviklet evne til at vurdere modtaget information og tænke kritisk.
Mennesker med lavt niveau af logisk tænkning har ofte brug for hjælp til at konstruere skriftlige og verbale udsagn. Deres handlinger kan virke dårligt gennemtænkte og ikke synderligt fremadskuende, hvilket gør deres valg vanskelige kunne være mere tydelige.
7. Informationsbehandlingshastighed
Koncentration, som allerede er blevet nævnt, er ansvarlig for at fokusere på en opgave, mens behandlingshastighed giver mulighed for at udføre denne opgave hurtigt og præcist. Det er relateret til antallet af neuronale forbindelser i hjernen. Kort sagt er det den tid, der går mellem at modtage en stimulus og reagere på den. Det bestemmer ikke kun læringsprocessen, men også hverdagens funktion. Det påvirker vores sikkerhed (f.eks. hurtig vurdering af situationen på vejen) og effektivitet. Denne evne kan afhænge af vores nuværende psykofysiske tilstand, dvs. det vil være værre, hvis vi er trætte, syge eller irriterede. Mennesker med et højt niveau af behandlingshastighed er de såkaldte “mestre i den skarpe replik”, mens folk med et reduceret niveau af denne færdighed ofte kæmper med:
- Har brug for væsentlig mere tid til at udføre en opgave end andre,
- Problemer med at udføre matematiske beregninger,
- Vanskeligheder med at løse komplekse problemer,
- Mestring af læsefærdigheder.
- Lange overvejelser, før du taler eller giver et svar.
Kognitive processer er af stor betydning i vores daglige liv, fordi de hjælper os til at forstå, huske og bruge information. Uden kognitive processer ville vi ikke være i stand til at lære, kommunikere eller udføre komplekse opgaver.
Kognitiv udvikling sker gennem hele livet, og kognitionsvidenskaben giver indsigt i det neurale grundlag for kognitive processer. Ved bedre at forstå kognitive processer kan vi videreudvikle og anvende vores viden og færdigheder inden for forskellige domæner, såsom uddannelse, sundhedspleje og teknologi.
2 Comments
Pingback: Kognitiv Dissonans Betydning Med Eksempler
Pingback: Hvad Er En Høj IQ Og Tests For At Måle Din IQ