Begrebet humørsvingninger henviser til irritabilitet, pludselig tristhed, indre spændinger, vredesudbrud eller tårer, der veksler med glæde, og en følelse af indre fred. Årsagen til pludselige humørsvingninger og deres forekomst kan være svære at fastslå, men det kan være et af målene med psykoterapi. Husk, at ikke alle årsager til humørsvingninger er psykologiske – det er værd at være opmærksom på vores krops funktion.
Hvad er humørsvingninger: følelsernes rutsjebane
Alle føler sig nogle gange triste og glade og muntre en anden dag! I nogle tilfælde kan skift fra ekstremt glad til ekstremt trist forekomme hyppigere, være mere intens og vare i en længere periode.
Du har nogle gange dage, hvor du føler dig meget trist, og andre dage, hvor du føler dig meget glad. Det er meget normalt at opleve forskelle i dit humør. Vi taler om humørsvingninger, når udsvingene i dine følelser fortsætter i en længere periode. Med humørsvingninger kan intense positive og negative følelser følge hinanden hurtigt efter hinanden. Du kan føle dig ekstremt glad og glad i det ene øjeblik og trist og deprimeret i det næste. Det kan være forvirrende og intenst at hoppe fra en følelse til en anden. I nogle tilfælde kan det begrænse din daglige funktion.
Hvad er årsagerne til humørsvingninger?
Enhver kan lide af det fra tid til anden, men hvis humørsvingninger varer ved i længere tid, kan de blive meget svære. Så vil du gerne gøre noget ved det. For at vide, hvad du kan gøre ved det, er det vigtigt at forstå, hvor dine humørsvingninger kommer fra. Der kan være flere årsager bag humørsvingninger. Flere faktorer kan påvirke dit humør:
1. Hormoner
Hormoner er den mest kendte synder, når det kommer til humørsvingninger. Hvis din hormonbalance ændres, lider du oftere af humørsvingninger. Dette sker i puberteten og for kvinder også omkring deres menstruation, under graviditet, fødsel og amning og omkring overgangsalderen. Disse humørsvingninger vil i sidste ende gå væk af sig selv, men det kan tage ret lang tid. I mellemtiden kan tipsene i bunden af denne artikel hjælpe dig med at klare mindre med dit skiftende humør.
2. Fysiske lidelser
Fysiske forhold kan også forårsage humørsvingninger, såsom fibromyalgi og forskellige neurologiske lidelser. Hvis du føler, at dine humørsvingninger kan have en fysisk årsag, skal du sørge for at se din læge.
3. Medicin og humørsvingninger
Betablokkere (til lavere blodtryk) og kortikosteroider (mod betændelse) kan også forårsage humørsvingninger. Hvis du tror, at dine humørsvingninger er en bivirkning af din medicin, skal du kontakte din læge. De har måske en løsning til dig.
4. Kostens indflydelse på humørsvingninger
Koffein og sukker kan forårsage humørsvingninger hos nogle mennesker. Det kan forårsage angst og nervøsitet og få dig til at føle dig forhastet. Lider du af humørsvingninger, kan du se, om det hjælper at skære ned på koffein og sukker.
5. Humørsvingninger og mangel på søvn
Mangel på søvn kan også påvirke dit humør. Så sørg for at få nok søvn. Hvor meget søvn du har brug for varierer fra person til person. Hvis du vågner udhvilet om morgenen, har du sovet nok.
6. Humørsvingninger og stress
Lider du af meget stress eller i længere tid, kan det give humørsvingninger. Du vil naturligvis helst fjerne årsagen til stressen, men hvis det ikke virker, kan du prøve at slappe mere af. Gør ting du nyder, mediter eller lav afspændingsøvelser regelmæssigt.
Læs også: Hvad er Følelsesregulering, og hvorfor er det vigtigt?
Indikerer humørsvingninger en lidelse?
Dynamikken i humørsvingninger er meget individuel.Det vil være forskelligt for os hver især afhængigt af vores livsperiode og konstellationen af forskellige problemer og omstændigheder uden for vores kontrol, både i familie- og arbejdslivet.
Humørsvingninger eller hurtigt skiftende følelser der kan være meget intense, gør det svært at fungere ikke kun i familielivet, men også professionelt. Deres årsag kan synes svær at fastslå, og deres forløb kan være meget voldelig og ødelæggende for selv de nærmeste relationer.
Humørsvingninger forekommer hos alle og behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med funktionelle lidelser, medmindre de er ekstreme og meget alvorlige.
Pludselige humørsvingninger kan dog forårsage følelser af hjælpeløshed og desorientering, hvilket igen vil generere svære følelser.
Lad os huske, at der ikke er nogen humørsvingninger uden en årsag. Selv når vi ikke lægger mærke til det – det eksisterer og er ofte dybt skjult i lagene af vores indre erfaring. Objektivt ser det så ud til, at “der ikke sker noget” og “alt, der er vigtigt for os, er omkring os.”
Virkeligheden af vores følelsesmæssige verdensstruktur er imidlertid anderledes. Humørsvingninger er ofte et ekko af udskårne oplevelser, som vi ignorerede tidligere, eller den manglende accept af at føle svære følelser i nuet.
Håndtering af humørsvingninger
Det kan nogle gange være ret svært at håndtere humørsvingninger. Tipsene nedenfor kan hjælpe dig med at håndtere humørsvingninger bedre. Disse tips vil hjælpe dig med de mindre alvorlige former for humørsvingninger. Hvis humørsvingninger begynder at stå i vejen for din daglige funktion, er det vigtigt at spørge din læge til råds og få yderligere hjælp.
- Du kan føre en dagbog for at spore dine humørsvingninger. Dette gør det muligt for årsagerne (f.eks. visse situationer) bag oplevelsen af humørsvingninger at blive tydeligere.
- Få nok søvn
- Juster kosten. Som tidligere nævnt påvirker det, du spiser, dit humør. Det er derfor vigtigt at spise sundere.
- Undgå stress. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Hvis det ikke er muligt at undgå stress, er det vigtigt at finde måder at håndtere stress bedre på. Du kan for eksempel meditere, gå, lave åndedrætsøvelser, lytte til musik og tale med venner og familie.
- Terapi hjælper med at lære bedre mestringsevner og bearbejde følelser forårsaget af humørsvingninger.
Psykoterapi bliver i stigende grad ikke kun terapeutisk, men også udviklende og er et rum, hvor vi kan modellere evnen til at forstå og håndtere svære indre oplevelser.
Lad os huske det vigtigste: lad os opbygge vores indre støtte og beroligende færdigheder, og lad os starte med en liste over områder, der giver os glæde: Hvad giver os glæde (i form af bredere fænomener, men også individuelle sanser: hvad kan vi lide at se på, lytte til, lugte, smage, røre)? Når vi tænker på hvem/hvad, begynder vi så at få det bedre? Under hvilken aktivitet mener vi er en forbedring af vores velvære?
For hver af os kan det være noget forskelligt, men også, afhængigt af livets periode – vil noget forskelligt hjælpe os.s.