Kognitiv dissonans, oprindeligt undersøgt af Leon Festinger i 1957, er den ubehagelige følelse, der opstår, når vores overbevisninger og holdninger er i konflikt med vores adfærd, som efterfølgende truer vores selvværd. Denne indre konflikt udløser et ønske om at slippe af med den ubehagelige følelse, da den truer vores selvværd.
Hvad er kognitiv dissonans?
Vi mennesker tillægger konsistens stor værdi. Vi ønsker, at vores adfærd er i overensstemmelse med vores holdninger og omvendt. Når vores holdning ikke stemmer overens med den adfærd, vi udviser, føler vi os utilpas. Denne ubehagelige, inkonsekvente tilstand kaldes kognitiv dissonans i psykologiske termer. Denne tilstand sikrer, at vi ændrer vores holdninger. Vi ønsker jo ikke at være utilregnelige, så for at få vores adfærd og holdninger tilbage på linje, er en af de to nødt til at ændre sig.
For eksempel ved du, at slik er usundt, og du vil derfor gerne undgå det. Men fordi de er så lækre, rækker man stadig ned i slikskålen nu og da. Den negative holdning til slik er derfor i modstrid med din faktiske adfærd. En indre rastløshed opstår af kognitiv dissonans.
For at løse denne ubehagelige situation laver vi undskyldninger, der retfærdiggør vores adfærd. For eksempel spiste du en chokoladebar med et meget højt kakaoindhold. Du forklarer din adfærd med, at kakao er kendt for at være velegnet til hjertet og blodkarrene. I sidste ende bruger du denne undskyldning til at beskytte dit selvbillede.
Hvordan opstår kognitiv dissonans?
Kognitiv dissonans opstår dog ikke kun, når vores adfærd er i modstrid med vores holdninger. Andre situationer kan udløse dissonans:
Forkerte beslutninger
Kognitiv dissonans er ekstrem efter beslutninger. Tanken piner os om, at vi måske ikke har truffet det rigtige valg. Især når der er mange muligheder, er sandsynligheden for ikke at have valgt den bedste meget stor.
For eksempel har du købt et nyt kamera. Du har bevidst valgt en model, som dine venner ikke har. Men nu viser det sig, at dine venners model har mange flere funktioner end din, og du sætter spørgsmålstegn ved din beslutning. Kognitiv dissonans opstår.
Uopfyldte forventninger
Dissonans kan også opstå, når forventningerne ikke opfyldes. Et eksempel på kognitiv dissonans er, hvis du har været særligt disciplineret i den sidste måned og konsekvent har spist sundt for at tabe dig. Du kan dog stadig ikke se ingen ændring på skalaen. Derfor er det ikke let at bevare den holdning at en sund livsstil vil hjælpe dig med at tabe dig og ikke give op.
Vidste du det?Forskere formoder, at der er et “dissonanscenter” i hjernen. Det siges at være ansvarlig for at undgå ting, der kan have negative konsekvenser.
Læs også: Hvad betyder Kognitiv? funktioner og evner
Kognitiv dissonans eksempler fra hverdagen
Kognitiv dissonans opstår oftere, end du nok tror – især i hverdagen.
- Du vil gerne købe et tv, men har brug for flere penge – så enheden er overpris, har dårlige funktioner og passer alligevel ikke ind i stuen.
- Du vil gerne dyrke mere motion, men du sidder på sofaen – så det var vejret eller en forkølelse, der afholdt dig fra at bevæge dig.
- Du har en rimelig mening om din kollega, men du finder ud af, at han stjal fra sin arbejdsgiver – så du har altid haft en mærkelig fornemmelse for ham.
- Du gør ikke fremskridt på arbejdet, selvom du gerne vil have en forfremmelse – så det må være på grund af en elendig chef og ikke din præstation.
- Du er overbevist om, at du kender svaret på et spørgsmål – så alle andre må tage fejl, og informationen på internettet skal også være dårlig.
Eksempler fra hverdagen viser allerede, hvordan vi lyver, fordrejer fakta og har en tendens til at bedrage os selv for at løse kognitiv dissonans.
Løsning af kognitiv dissonans
Den negative følelse, der opstår fra kognitiv dissonans, er svær, hvis ikke umulig, at bære. Derfor ønsker vi at løse det for enhver pris. Dette skaber en indre tvang til at retfærdiggøre os selv, især over for os selv.
Lad os se på et hverdagseksempel på kognitiv dissonans: Du synes, det er bedre at handle i en økologisk butik af hensyn til dyrenes velfærd. Men du handler stadig i et almindeligt supermarked.
For at løse modsigelsen mellem holdning og adfærd har du adskillige muligheder :
1. Devaluere alternativer
Kognitiv dissonans opstår især, når du træffer beslutninger med mange muligheder, da du måske ikke har truffet den rigtige beslutning. For at styrke dit eget valg kan du devaluere de andre muligheder og specifikt søge efter oplysninger, der bekræfter dit valg.For vores eksempel kan du fortælle dig selv, at supermarkedet også sælger økologiske produkter, og du var i det mindste ikke i en discountbutik. Du kan også bevidst lede efter information, der devaluerer den økologiske butik. Økologiske produkter har for eksempel en kortere holdbarhed, og ikke alle økologiske segl er ensartede.
2. Ændre kognition
En anden måde at løse dissonans på er at ændre din holdning. I vores eksempel ville det være din holdning til at handle i en økologisk butik. Du har jo for nylig læst, at økologisk mad er lige så forurenet som i supermarkeder og discountbutikker. Så du fortæller dig selv, at det ikke gør nogen forskel, hvor du handler.
3. At acceptere tredje erkendelse
Nogle gange er det ikke muligt at ændre holdningen. Derfor kan du acceptere en tredje erkendelse, der løser modsigelsen og retfærdiggør din adfærd. Du har for eksempel været på indkøb med din roommate de sidste par gange, og han er ikke så miljøbevidst som dig.
4. Ændre adfærd
Den sidste måde at løse dissonans på er at ændre din adfærd. Så i stedet for at sige, at du synes, det er bedre at handle i den økologiske butik, gør du det faktisk. På denne måde matcher din adfærd din holdning, og den ubehagelige følelse forsvinder.
Godt at vide: At ændre din adfærd reducerer kun mulig dissonans. Det er tanker om situationer, der vil opstå i fremtiden. Du kan kun glemme eller retfærdiggøre den adfærd, der allerede er blevet udført.itive processer kan vi videreudvikle og anvende vores viden og færdigheder inden for forskellige domæner, såsom uddannelse, sundhedspleje og teknologi.
Effekter af kognitiv dissonans
Ved at løse dissonansen mellem to erkendelser beskytter vi vores selvværd. Vi overbeviser os selv om, at ydre omstændigheder er årsagen til, at vi ikke kan handle i overensstemmelse med vores værdier. Men denne beskyttelse kan også have andre negative konsekvenser:
1. Selvbedrag
Konstant retfærdiggørelse af vores overbevisning forhindrer os i at acceptere sandheden. Det skyldes, at vi ofte kun opfatter ting, der svarer til vores verdensbillede, og bedømmer tingene ud fra et fejlagtigt perspektiv. Det er normalt svært at tro, når tingene ikke går som planlagt. Men det er netop, når det er vigtigt at at stille spørgsmålstegn ved vores egen overbevisning og adfærd og ikke kun lede efter årsagen i eksterne faktorer.
2. Selvsabotage
Nogle gange retfærdiggør vi vores adfærd, før vi overhovedet har vist det. Dette kan gå så vidt, at vi saboterer os selv for at forhindre kognitiv dissonans.
For eksempel er du bange for at fejle i jobsamtalen i morgen. Derfor bliver du ubevidst oppe til sent om natten eller ikke forbereder dig ordentligt. Dette kan endda forårsage fysiske symptomer – såsom kvalme, ekstrem nervøsitet eller hovedpine. Bagefter reducerer du dissonansen ved at komme med den undskyldning, at du alligevel ikke havde det godt, og at du var dårligt forberedt.
Forståelse af kognitiv dissonans giver indsigt i kompleksiteten af menneskelig adfærd, hvor vi nogle gange skal balancere mellem, hvad vi tror, og hvad vi gør. Kampen mellem tro og adfærd er fortsat et fascinerende område at udforske, og kognitiv dissonans kaster et lysende lys over dette.