Før vi diskuterer undgående tilknytning skal vi overveje, hvad tilknytning er. Når vi taler om følelsesmæssig tilknytning, henviser vi til, hvordan vi binder os følelsesmæssigt og effektivt til andre, og det er sådan vi udvikler os i barndommen.
Igennem denne artikel vil vi tale om, hvad undgående tilknytning er, årsagerne til undgående tilknytning, hvordan man behandler en person med denne type tilknytning og nogle eksempler.
Hvad er undgående tilknytning?
Den undvigende tilknytningsstil er et adfærdsmønster karakteriseret ved undgående og afvisende adfærd over for tilknytningsfigurer. Denne tilknytningsstil findes inden for usikre tilknytninger, ængstelige eller ambivalente tilknytninger og uorganiserede tilknytninger.
At kende vores tilknytningsstil er afgørende, da det er måden, vi binder os til andre. Det handler dog ikke kun om relationer i barndommen til vores centrale tilknytningsfigurer, men det er også hvordan vi binder os i de relationer, vi opbygger som voksne.
Karakteristika for undgående tilknytning
Hver type vedhæftet fil har egenskaber, der definerer den. Vi kan forstå undgående tilknytning gennem følgende:
- De har tendens til at være meget selvstændige mennesker. Nogle gange afviser de følelsesmæssig nærhed med deres partnere.
- De virker ofte falsk sikre, fordi de undgår at forbinde med deres følelser.
- De har ofte svært ved at stole på andre, så det kan være svært for dem at danne sunde relationer.
- De kan være bange for at være intime, da de føler sig sårbare, og går så langt som til at undgå følelsesmæssig kontakt med deres partnere.
- De er nødt til at holde deres følelser under kontrol, selv undgå at forbinde med dem.
- Det giver vanskeligheder, især i forhold til mennesker med forskellige tilknytningsstile.
Generelt har mennesker med en undgående tilknytningsstil en tendens til at flygte eller undgå deres egne følelser og føler sig utilpas med andres følelsesmæssige udtryk.
Læs også: Hvad betyder Ambivalent Tilknytning? Årsager og Retsmidler
Årsager til undgående tilknytning
Udviklingen af undgående tilknytning er baseret i de fleste situationer i forholdet til vores forældre. Derfor opstår årsagerne til denne tilknytning normalt i barndommen. Nedenfor vil vi tale om nogle af dem:
- Tidlige oplevelser af afvisning eller opgivelse af den primære tilknytningsfigur. De børn, der har oplevet denne type situationer, kan undgå det og bevare en følelsesmæssig afstand som forsvarsmekanisme.
- Overbeskyttende eller kontrollerende forældre: Børn, der har levet i et miljø, hvor deres forældre begrænser deres uafhængighed og forhindrer dem overdrevent, kan udvikle en holdning til undgåelse som en måde at være selvstændige og frie på.
- Undgåelige modeller i familien: Hvis barnets tilknytningsfigur har oplevet undgående tilknytning i barndommen, er det mere sandsynligt, at de giver denne tilknytningsmodel videre til deres barn.
- Situationer af opgivelse eller omsorgssvigt i barndommen: Når forældre ikke opfylder deres behov, lærer barnet, at deres forældre er inkonsekvente.
Hvordan man behandler en person med undgående tilknytning
Undgående tilknytningsbehandling skal individualiseres og tilpasses den enkeltes behov. Målet er, at vi kan generere ændringer, der bringer vores måde at knytte bånd på tættere på den sikker tilknytning. Nogle strategier, der kan være effektive, er:
Forbind med følelser og følelser:
Som vi forklarede, er denne type tilknytning karakteriseret ved at forsøge at undgå følelser og tendensen til at flygte fra dem. Derfor er et godt udgangspunkt for at forbedre denne type tilknytning at arbejde med at forbinde med følelser og identificere de situationer, der genererer mere betydeligt ubehag.
Selvværd:
Ved mange lejligheder er denne tilknytningsstil tæt forbundet med tanker som “Jeg er ikke værdig til hengivenhed”, “Jeg er ikke værd nok” og “Jeg fortjener ikke at blive elsket.” Derfor kan arbejdet med selvværd og negative tanker forbedre dit forhold til dig selv og dine relationer.
Følelsesmæssigt sårarbejde:
Ud over de foregående punkter vil det være essentielt at kunne arbejde med de følelsesmæssige sår, der opstår i barndommen som følge af denne tilknytningsstil. På denne måde kan vi hele vores sår og skabe ny dynamik, der fører til sundere forhold.
Kommunikation med din partner:
Hvis du har en partner, kan denne tilknytningsstil føre til konflikt, eftersom, som vi talte om, når en person med en undgående tilknytning føler sig sårbar, har de en tendens til at flygte. Derfor er det essentielt, at vi, hvis vi er i et forhold, kan have en åben dialog, hvor vi ved nogle lejligheder kan overføre ro og tryghed og forklare vores behov for plads.
Eksempler på undgående tilknytning
Før vi detaljerer karakteristika for personer med denne tilknytningsstil, præsenterer vi nedenfor nogle eksempler på adfærd forbundet med denne type tilknytning:
- Et barn ugyldiggør sine følelser, når noget gør ondt, fordi voksne ikke er tilgængelige.
- En person, der undgår at tale om sine følelser og følelser med sin partner og foretrækker at bevare en følelsesmæssig afstand.
- En person, der i konflikttider har brug for at flygte og komme væk fra sin partner, fordi de føler, at de skal beskytte sig selv.
- Et barn, der fremstår ligegyldigt eller løsrevet over for deres tilknytningsfigur, og som ikke søger nærhed eller fysisk kontakt.
- En person, der undgår at blive involveret i dybe og varige relationer og foretrækker at opretholde overfladiske og uforpligtende relationer.
Undgående tilknytning er et relationelt mønster, hvor en måde at følelsesmæssig binding på en usikker måde opstår, der har en tendens til at undgå vores følelser og følelser. Men med passende, følelsesmæssigt fokuseret behandling er det muligt at ændre dette mønster og etablere sunde og tilfredsstillende tilknytningsforhold.
Hvis du identificerer dig med nogle af den adfærd, der er forbundet med undgående tilknytning, så tøv ikke med at søge professionel hjælp til at arbejde på det.
Hvordan behandler man en voksen med undgående tilknytning?
Den første ting er at indrømme og indse, at kontakten til følelsesmæssig intimitet er slået fra. Dette kan være udfordrende og kræve en stor indsats. Derudover er det normalt nødvendigt at gå i terapi og blive vejledt af en psykolog.
En voksen, der er undgået, skal være opmærksom på de emotionelle og fysiske fornemmelser omkring emotionel intimitet. Selvrefleksion kan hjælpe dig med at forstå og analysere eksisterende mønstre.
Et andet vigtigt skridt er at udforske, forstå og til sidst udtrykke følelsesmæssige behov. Du skal muligvis forklare det i et brev, før du tør gøre det personligt. Alle har deres rytme, og det er vigtigt at respektere den.
På et tidspunkt kan den undvigende voksne måske begynde at arbejde på at opbygge tættere relationer til mennesker. At arbejde med en terapeut ville være den mest fordelagtige måde at komme videre og etablere relationer baseret på sikker tilknytning.
Hvordan helbreder man undgående tilknytning?
Heldigvis behøver du ikke at blive fanget inden for rammerne af de defensive tilknytningsstrategier, du udviklede i barndommen.
Psykologisk terapi er normalt meget gavnlig både for et barn med en undgående tilknytningsstil og for deres forældre eller omsorgspersoner. Ligeledes er det nødvendigt for voksne med en undgående tilknytningsstil.
En terapeut kan hjælpe forælderen eller omsorgspersonen med at forstå, hvordan deres adfærd kan påvirke deres barn og guide dem mod nye måder at interagere med barnet på og reagere på deres behov. En psykolog kan også hjælpe barnet med at danne et sundere bånd til deres forælder eller omsorgsperson.
En voksen med undgående tilknytning kan også drage fordel af psykologisk hjælp. Psykologen kan hjælpe personen med at forstå, hvordan deres forældre reagerede på deres behov i barndommen, og hvordan dette kan forme deres nuværende følelser og adfærd.
Hvordan genkender man undgående tilknytning som et par?
Det er udbredt i konsultationer at se mennesker, der kommer bekymrede eller triste, fordi de føler, at deres partner ikke udtrykker deres følelser tilstrækkeligt eller ikke giver dem den hengivenhed, de har brug for. Mange gange er der også utilfredshed med, hvordan de oplever kærlighedsrelationer med dem.
Som vi nævnte i tidligere afsnit, for mennesker med undgående tilknytning kan nærhed og intimitet med den anden udmønte sig i en kilde til ubehag og usikkerhed. De finder det udfordrende at identificere og reagere passende på deres partners følelsesmæssige tilstande. At udtrykke deres indre tilstande er normalt klodset og komplekst og kan give en følelse af afstand.
Ydermere er det i intimitet med den anden, når denne mangel på nærhed eller følelsesmæssig forbindelse ofte kan være tydelig og kan sætte alarmklokker i gang for at føle, at noget fejler i forholdet.
Det er også vigtigt at huske, at mennesker med denne type tilknytning generelt er meget i stand til at elske, og inderst inde søger de forbindelse og omsorg for andre. Derfor er det udbredt for dem at have skyldfølelser og selvkritik for ikke at være kærlige eller udtryksfulde nok med deres partner, hvilket genererer en dyb frygt for, at de vil forlade dem.
At leve med en partner med undgående tilknytning kan være meget svært, og noget der kan hjælpe er at forsøge at finde en balance mellem at acceptere og tilfredsstille den andens behov for selvstændighed samt at udtrykke egne behov, så de også bliver opfyldt. At tale åbent og tydeligt med din partner om dette emne kan være en glimrende start på at opnå denne balance i forholdet.
2 Comments
Pingback: Hvad Betyder Ambivalent Tilknytning? Årsager Og Retsmidler
Pingback: Hvad Er En Dysfunktionel Familie? Hvordan Klarer Man Det?