Hvad er skærmtid?
Skærmtid er den tid, nogen bruger på at bruge en enhed, herunder at spille spil – på en smartphone eller spillekonsol – streame videoindhold eller tv-shows, surfe på internettet, lave lektier online eller deltage i enhver skærmbaseret aktivitet.
Mens forskning tyder på, at for meget tid brugt på enheder kan være skadeligt, varierer definitionen af ”for meget” fra barn til barn. For eksempel har vores forskning vist, at børn med sårbarheder som autisme har mere gavn af tid tilbragt online end børn uden de nøjagtige behov. Disse børn har dog også større risiko for andre onlineskader.
Ydermere forenkler udtrykket “skærmtid” ofte enhedens brug. En Digital Wellbeing Index-rapport fandt ud af, at hvordan børn bruger deres enheder, påvirker deres velbefindende mere end hvor længe de bruger dem.
For eksempel vil børn, der bruger deres online tid til at lære og opbygge færdigheder, gavne mere end børn, der passivt scroller gennem sociale medier.
Hvor meget tid bruger vi på skærmen?
Uanset om det er på arbejde eller i fritiden, er tablets, computere og mobiltelefoner blevet en integreret del af vores hverdag. Vi læser aviser online, vedligeholder vores sociale kontakter via apps eller streamer film – vores øjne er konstant rettet mod en smart enhed. Den daglige tid, unge mennesker bruger på deres mobiltelefoner, er i gennemsnit 3 timer og 47 minutter. Dette tager ikke hensyn til den ekstra skærmtid, de bruger foran fjernsynet eller computeren.
Hvordan påvirker skærmtid vores helbred?
Bruger du mange timer foran en skærm dagligt, har du måske klaget over trætte øjne og spændte skuldre om aftenen. Konsekvenserne kan dog være meget mere alvorlige.
Læs også: Årsagerne til Repetitiv Adfærd og hvordan man kan bryde dem
Fysiske konsekvenser
Mens vi chatter eller arbejder digitalt, sidder vi enten foran computeren, ligger på sofaen eller ligger i sengen – vi bevæger os sjældent. Konsekvenserne af manglende motion er spændinger, dårligt cirkulation eller endda problemer med mellemhvirvelskiverne.
Sammenhængen mellem skærmtid og fedme er blevet intensivt undersøgt, og det anses nu for bevist, at for meget tid foran skærmen fører til udvikling af vægtproblemer.
Hovedpine, nakke og rygsmerter kan også forekomme, men øjnene lider mest.
Psykologiske konsekvenser af skærmtid
At tilbringe længere perioder foran en skærm kan forårsage ikke kun fysiske problemer, men også psykiske problemer. Disse er især mærkbare hos unge og børn, der bruger skærmen regelmæssigt.
- Den store mængde blåt lys, der udsendes af elektroniske enheder, holder folk vågne og kan i sidste ende føre til søvnforstyrrelser.
- Irritabilitet kan være et tidligt tegn på abstinenssymptomer.
- Flere undersøgelser har allerede vist en sammenhæng mellem hyperaktivitet og overdreven medieforbrug.
- Uopmærksomhed og koncentrationsbesvær kan også opstå på grund af for meget skærmtid. For eksempel er der observeret en kraftig stigning i uopmærksomhed og hyperaktivitet efter pandemien.
- I ekstreme tilfælde kan øget skærmtid også føre til online afhængighed.
Hvor meget belaster den digitale hverdag vores øjne?
Kontor-øje-syndromet
Folk blinker omkring 10 til 15 gange i minuttet og fugter overfladen af deres øjne med tårer for hvert blink. Denne proces er afgørende for vores øjnes sundhed. Vores tårer indeholder bakteriedræbende stoffer og beskytter dermed hornhinden mod infektioner. Men når vi koncentrerer os om skærmen, skal vi ofte huske at blinke. Dette fører til det, der er kendt som kontorøjesyndrom. Konsekvenserne:
- røde øjne
- Fornemmelse af fremmedlegeme
- Brændende øjne
- Øjne flimrer
- Trætte øjne
- Våde øjne
Hvordan undgår du kontorøjesyndrom?
- Pauser: Slap af dine øjenmuskler regelmæssigt. For at gøre dette skal du fjerne dine øjne fra skærmen og lade dem vandre rundt i rummet og gentagne gange fokusere på et objekt i det fjerne.
- Arbejdspladsergonomi: Hold en minimumsafstand på 50 til 80 centimeter fra skærmen.
- Luftkvalitet: Sørg for, at rummet er godt ventileret og undgå opvarmning eller aircondition.
- Fugtgivende: Fugt tørre øjne med øjendråber. Sørg for, at de er fri for konserveringsmidler og fosfater – disse kan yderligere irritere øjnene.
- Belysning: Sørg for, at din arbejdsplads har en kombination af skrivebordslampe og loftsbelysning og forskellige lyskilder med forskellige farvekomponenter (konventionelle pærer, lysstofrør eller halogenlamper).
Risikofaktor for blåt lys
Ikke kun at stirre på skærmen, men også det blå lys, der kommer fra LED’erne på skærmene (mobiltelefoner, tv’er, tablets, computere) eller fra fjernsynet er dårligt for vores øjnes helbred. Ifølge undersøgelser kan for meget blåt lys passere uhindret gennem hornhinden og føre til betændelse i gule plet (gul plet). Dette fører til degeneration af makula, og den mest væsentlige del af nethinden ødelægges. Resultatet: skarpt syn er ikke længere muligt.
Følgende tips vil hjælpe:
- Mange enheder har et blåt lys filter integreret. Du kan aktivere dette under “Natskifte” eller “Nattilstand”. Skærmene skifter til et gulligt lysområde.
- Vælg et tv med et blåt lysfilter – mange modeller er tilgængelige nu.
- Fordi pupillerne er vidt åbne i mørket, kommer der meget blåt skærmlys ind i øjnene. Tænd derfor altid en anden lyskilde i rummet om aftenen.
- Brug LED-lamper med et gul-orange tonet glashus. Farven filtrerer den blå komponent af lyset næsten grundigt ud.
Børns skærmtid
Børn skal kun bruge lidt tid foran skærme. Skærmenes lysstråler fremskynder øjenvækst, hvilket gør øjnene længere. Dette kan føre til kortsynethed. Men motion, der er afgørende for børn, falder også i vejen. Af denne grund anbefaler Verdenssundhedsorganisationen, at børn op til to år ikke bør bruge tid foran skærme. Fra to til fire år er maksimalt en time passende. EU-initiativet for mere sikkerhed på internettet giver følgende retningslinjer:
- 0 til 3 år: maksimalt 5 minutter
- 4 til 6 år: maksimalt 20 minutter (men ikke dagligt)
- 7 til 10 år: maksimalt 30 til 45 minutter dagligt
Hvad kan forældre gøre for at reducere skærmtiden?
- Definer præcise skærmtider og regler – det sparer en masse diskussioner.
- Vær en rollemodel. Planlæg også smartphone-pauser for dig selv.
- Tilbyd dit barn alternativer.
- Vær opmærksom ikke kun på skærmtid, men også på medieindhold.
- Sluk smartphones eller tablets to timer før du går i seng.
Hvordan begræns skærmtid?
- De fleste smartphones tilbyder forskellige indstillinger for at reducere skærmtiden. Du kan indstille timeouts, hvor du kun er tilgængelig for udvalgte kontakter. Du kan også indtaste en tidsgrænse for specifikke apps. Efter det ønskede tidspunkt får du besked om, at du har nået din grænse. Appen blokeres automatisk, medmindre du forlænger tidsfristen. Selvom du stadig ikke holder dig til grænsen, hjælper det med at få en bedre fornemmelse for dit medieforbrug.
- Slå så mange push-funktioner fra som muligt. De distraherer dig konstant og henleder din opmærksomhed på din mobiltelefon.
- Forbyd elektroniske enheder fra soveværelset. Især om aftenen har du en tendens til at scrolle gennem internettet og mærker ikke længere din træthed.
- Brug ikke din mobiltelefon som vækkeur derhjemme – ellers er det første, du skal gøre om morgenen, at tage fat i din smartphone.
- Lav en digital detox nu og da. Forkæl dig selv med en pause fra alle digitale medier. Den “digitale diæt” kan vare en time, en dag eller en måned. Det afhænger helt af, hvilke ydre omstændigheder (arbejde, familie osv.) tillader, og hvilket personligt mål du forfølger. Det kræver mod i begyndelsen at bevidst gå uden din mobiltelefon. Men efter et stykke tid vil du blive overrasket over den tid, du vinder – og frem for alt bliver du glad.
Børn er ikke født med behovet for at bruge teknologi, men med nysgerrighed på verden. Men de ser teknologi overalt og indser, at den er essentiel i hverdagen.
En forælder, der beder et barn om at lægge tabletten fra sig, mens han har en smartphone i hånden, sender en modsigende og uprovokerende besked. Især da børn har en tendens til at lytte lidt til os og iagttage og efterligne os meget tættere.
Derfor, hvis vi ønsker, at vores børn ikke foretrækker det virtuelle liv frem for det virkelige liv og ikke fortaber sig i den digitale verden, må vi vælge nærvær, relation, nærhed og engagement i stedet for at flygte til scrolling.dfærd indikere et problem. Der er måske ikke en eneste behandling for gentagen adfærd hos børn, men det er ikke enden. Hver forælder kan tage flere skridt for at hjælpe med at håndtere tilstanden.